Gå til indhold

Anbefalinger

Anbefalingerne til Destination VisitHerning vurderes at have en særlig effekt i tiltrækningen af den internationale mødeturisme. Anbefalingerne til udviklingsområderne er inddelt i særlige fokusområder og derefter handlingsorienterede aktiviteter. Dermed sikres baggrund, handling og belysning af anbefalingerne.

Styrke de afledte møder og konferencer i forbindelse med kongresser og messer

Fokusområde
  • Opfordre større messe-aktører til at afholde møder og konferencer som afledte muligheder i forbindelse med messer.  
  • Det vil kunne forlænge belægningsperioderne i forbindelse med messerne og skabe øget efterspørgsel på alternative og mindre venues.
  • Det kan bidrage til en bedre udnyttelse af kapaciteten også i perioder med lav belægning.
Handling
  • Igangsætte et styrket samarbejde mellem MCH, erhvervslivet, vidensinstitutionerne og Destination VisitHerning for løbende dialog og igangsættelse af konkrete initiativer.

Øget fokus på markedsføring af overnatnings- og mødekapacitet på klemdage

 Fokusområde
  • Overnatnings- og mødekapaciteten har vist sig vanskelig at afsætte på klemdage mellem større events, der udnytter hele kapaciteten.
  • Dette har afledt store udsving i kapacitetsudnyttelsen og lave belægningsgrader over tid.
Handling
  • Særligt fokus og ekstraordinære markedsføringstiltag rettet mod mødeplanlæggere, der har mulighed for at være fleksible med hensyn til dato for afholdelse af egne møder og events.

Øget synlighed blandt mødeplanlæggere i relation til messer og møder

Fokusområde
  • Herning er beliggende centralt i landet med nem geografisk adgang, og der er en god erfaring med store arrangementer.
  • Denne positionering styrkes og forankres hos de professionelle mødeplanlæggere såvel internationalt som nationalt.
  • Det strategiske samarbejde med virksomhederne inden for de erhvervsmæssige styrkepositioner kan styrkes.
Handling
  • Et styrket samarbejde med MCH, som driveren for samarbejde og udviklingen.

Øget samarbejde med omkringliggende destinationer m. lign. udbud

Fokusområde
  • Det eksisterende samarbejde med Trekantområdet bør udvides til tilsvarende destinationer, som ikke har en stor kapacitet på enkelte venues.
  • Øget udveksling af leads, erfaringer, markedsføringstiltag mv. mellem destinationerne.
Handling
  • Udnytte MeetDenmark og dets netværk for det relationsskabende samarbejde på tværs af destinationer.

Styrke samarbejdet mellem vidensinstitutioner og erhvervslivet

Fokusområde
  • Destinationen rummer vidensinstitutioner med internationale aktiviteter, og rummer derfor et potentiale for lokalt forankrede kongresser, konferencer og møder.
  • Det lokale erhvervsliv er særdeles aktivt med internationale repræsentationer, som gør det til en oplagt målgruppe for afholdelse af særligt møder og konferencer.
Handling
  • Identificere tilbagevendende kongresser og konferencer blandt Vidensinstitutionerne, der roterer mellem lande og regioner, og udarbejdelse af en langsigtet plan for, hvornår Herning kan bringes i spil.
  • Etablere et samarbejde med de toneangivende virksomheder på destinationen, særligt dem med international repræsentation med afledt behov for at samle medarbejdere til møder og konferencer.

Udarbejdelse af rejseplan, som overskueliggør logistiske forhold

Fokusområde
  • Grundet den manglende direkte offentlige transport fra Billund Lufthavn til Herning kan de infrastrukturelle forhold være en udfordring for nogle mødeplanlæggere.
  • For at imødekomme denne udfordring bør der udarbejdes rejseplaner med forskellige løsningsforslag og muligheder, som dermed givet et enkelt og let tilgængeligt overblik
Handling
  • Udarbejdelse af oversigter over de logistiske løsningsmuligheder med rejseplaner samt indgåelse af samarbejde med aktuelle nøgleleverandører vedr. bus, taxi, hotel, venues m.m.
Disclaimer: Det er vigtigt at være opmærksom på, at analysen udgør et øjebliksbillede baseret på den tilgængelige viden og data på analysetidspunktet, pr. januar 2026. Indsigterne er målrettet international erhvervs- og mødeturisme og skal læses inden for dette scope.