Med udgangspunkt i den indledende analyse er der for mødesegmenterne vurderet et prioriteret potentiale, og dermed et begrundet fokus for selve udviklingen og dermed tiltrækningen af den internationale mødeturisme til destinationen.
1.
Møder & konferencer vurderes at have det største potentiale, da Destination VisitHerning råder over velkendte venues, stor kapacitet og betydelig erfaring. Destinationen rummer desuden gode muligheder for at øge antallet af afledte fagkonferencer i tilknytning til messer.
Kapacitet: Mellemstore til store mødeaktiviteter med 500+ deltagere.
Potentiale: Der bør arbejdes målrettet med de erhvervsmæssige styrkepositioner inden for tekstil og mode, vindmølleindustrien samt produktion og teknologi. Samtidig bør den geografiske nærhed til det tyske marked udnyttes strategisk for at tiltrække relevante aktører og arrangementer.
2.
Kongresser bør udgøre et centralt fokusområde, da Herning råder over både kompetencer og infrastruktur til at levere professionelle og skalerbare løsninger. Derudover findes der gode muligheder for at koble faglige kongresser med destinationens erhvervsliv og vidensinstitutioner.
Kapacitet: Mellemstore til store mødeaktiviteter med 500+ deltagere.
Potentiale: Mulighederne og dermed potentialet bør afdækkes i tæt samarbejde med MCH, da det forventes at være den væsentligste aktør. Samtidig bør samarbejdet med destinationens vidensinstitutioner styrkes for at forøge faglig tyngde og tiltrækningskraft af både nationale og internationale arrangementer.
3.
Messer & Udstillinger bør, ligesom kongresser, udgøre et centralt fokusområde, da MCH besidder stor erfaring og ekspertise. Samtidig kan destinationens styrkepositioner inden for erhvervsliv og vidensinstitutioner udnyttes effektivt.
Kapacitet: Mellemstore til store mødeaktiviteter med 500+ deltagere.
Potentiale: Mulighederne og dermed potentialet, ligesom kongresser, bør afdækkes i tæt samarbejde med MCH, da det forventes at være den væsentligste aktør. Samtidig bør samarbejdet med destinationens erhvervsliv og eventuelt vidensinstitutioner styrkes for at skabe faglig tyngde og øge tiltrækningskraften af både nationale og internationale arrangementer.
4.
Belønningsrejser vurderes at være et mindre relevant segment, da destinationens attraktioner har begrænset betydning i forhold til international mødeturisme.
Potentiale: Segmentet bør ikke prioriteres, da de væsentlige styrkepositioner inden for de ovenstående mødesegmenter fremstår som mere oplagte fokusområder og med et højere potentiale.