6 Anbefalinger

På baggrund af den samlede dataindsamling og analyseindsats, herunder destinationsanalyser, interessentinterviews og den nationale SWOT-analyse, præsenteres i det følgende ti handlingsorienterede anbefalinger til styrkelse af Danmarks internationale erhvervs- og mødeturisme. Anbefalingerne adresserer både strukturelle barrierer og uudnyttede potentialer og har fokus på at skabe større sammenhæng, skalerbarhed og international konkurrenceevne på tværs af destinationer, aktører og markeder.

6.1 Fælles skabeloner for logistik og transport

FOTO: Marek Lumi_Unsplash

En ensartet og gennemskuelig logistikløsning er afgørende for internationale mødeplanlæggere, særligt på destinationer, hvor forbindelsen mellem lufthavn, station og venue er kompleks. På nuværende tidspunkt opleves der stor forskel i, hvordan transport- og logistikmuligheder formidles på tværs af destinationer – både i struktur, sprog og detaljeringsgrad. Dette gør det vanskeligt for mødeplanlæggere at sammenligne rejsealternativer og vurdere den samlede tilgængelighed, hvilket i sidste ende kan påvirke destinationens konkurrenceevne.

Det anbefales derfor, at der på nationalt niveau udvikles fælles skabeloner for rejseplaner og standardiseret transportinformation.

Dette gælder særligt:

Destinationerne, der serviceres af Billund Lufthavn med internationale gæster.
Destinationer med spredte overnatningskapacitet.
Destinationer, hvor togforbindelser ikke matcher mødestedernes lokation.

Handling

Udarbejde fælles, visuelt enkle one-pager rejseplaner for alle nationale knudepunkter.
Etablere faste shuttle-vinduer mellem lufthavn og større venues i perioder med store events.
Udvikle et nationalt ”Travel Friction Index” og lad destinationerne måle forbedring over tid.
Synliggøre rejsetider, skift og transportmuligheder i salgs- og bidmateriale.

Eksempler

Kystlandet arbejder allerede med tydelige visuelle rejseflows til Horsens, som med fordel kan inspirere til en national skabelon.
Trekantområdet har i forbindelse med Messe C-arrangementer udviklet interne shuttlemodeller mellem Fredericia og Middelfart – en model, der måske med fordel kan bruges bredere.

6.2 Ensartet håndtering af overnatningskapacitet på tværs af destinationer

Større mødeaktiviteter møder ofte kapacitetsbarrierer, fordi overnatningsudbuddet enten er spredt, for lille eller ikke koordineret. Dette skaber udfordringer for mødeplanlæggere, når deltagerne skal fordeles på flere overnatningssteder, og der ikke findes en samlet løsning til booking og garanti af kapacitet.

For at imødekomme denne udfordring anbefales det, at destinationens DMO får mulighed for at håndtere værelsesallotment eller andre former for centraliseret værelsesbank. En sådan funktion gør det muligt at samle og forvalte overnatningskapacitet på tværs af hoteller og aktører, så arrangementer, der overstiger ét enkelt hotels kapacitet, stadig kan afvikles effektivt.

Ved at udvikle fælles værktøjer, procedurer og aftalerammer kan destinationen etablere en klar proces for, hvordan kapacitet reserveres, fordeles og frigives. Dette styrker den samlede professionalisme, skaber tryghed for mødeplanlæggerne og øger destinationens evne til at konkurrere om større internationale mødeaktiviteter.

Dette gælder særligt:

Trekantområdet
Herning, særligt for at håndtere ”dead-days” og peak-perioder
Sjællandsdestinationerne
Fyn, når kapaciteten er presset ved store kongresser og messer

Handling

Etablere en central koordineringsansvarlig på hver destination, der kan styre allotment, bookingvinduer og prioritering.
Udarbejde nationale standardaftaler, som destinationerne kan anvende overfor hoteller/venues omkring blokreservationer/værelsesallotment, som samtidig sikrer en smidig proces for alle parter.
Definére fælles capacity-alerts ved større events, så destinationerne kan agere proaktivt.

Eksempler

Fredericia og Middelfart arbejder allerede med uformelle aftaler om kapacitetssamarbejde omkring Messe C. Dette kan evt. formaliseres og bruges som model nationalt.
Herning har erfaring med at styre kapacitet i forbindelse med megaevents, og deres systematik kan eventuelt med fordel skaleres og anvendes på andre destinationer.

6.3 Ambassadørnetværk

FOTO: Sincerely Media

Danmark rummer en række stærke erhvervs- og vidensklynger, som skaber et naturligt afsæt for internationale møder, konferencer og kongresser. Klyngerne er i dag primært organiseret omkring forskning og erhvervsudvikling, men erhvervsturismen er sjældent tænkt ind som en integreret del af samarbejdet.

Det anbefales, at der for de nævnte klyngeområder etableres et ambassadørkorps, forankret i de relevante destinationer. Disse lokale korps skal bidrage til at styrke samarbejdet mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og DMO’er om bids, partnerskaber og internationale relationer inden for hver klynges styrkeposition.

Derudover bør der etableres et nationalt ambassadørkorps bestående af incoming-agenter (SMC’er, PCO’er etc.), som håndteres og koordineres centralt på nationalt niveau. Dette korps skal understøtte arbejdet med at tiltrække internationale møder, konferencer og kongresser, hvor aktørerne dermed kan fungerer som bindeled i kontakten mellem destinationer, mødeplanlæggere og internationale samarbejdspartnere.

Det bør samtidig sikres, at arbejdet med ambassadørkorps koordineres med MeetDenmarks igangværende projekt om samarbejder og partnerskaber mellem klynger og særligt kongresdestinationer, så indsatsen forankres i det eksisterende nationale samarbejde og undgår overlap.

Erhvervsmæssige styrkepositioner, hvor der bør etableres destinationsforankrede ambassadørkorps:

Energi, vind og produktion (Herning, Vejle, Kolding, Esbjerg^*)
Robotter, droner og automation (Odense, Svendborg)
Agro og fødevarer (Viborg, Randers, Favrskov, Trekantområdet, Lolland-Falster)
Maritim og forsvar (Frederikshavn/Skagen, Svendborg)
Byggeri og design (Horsens, Kystlandet, Herning)
Kultur, UNESCO og oplevelsesøkonomi (Helsingør, Roskilde, Vordingborg, Gribskov)

Esbjerg er ikke en del af MeetDenmark samarbejdet, men indgår i klyngens logik.

Handling

Etablere ambassadørkorps med både forskere, virksomheder og DMO’er.
Udarbejde klyngebaserede bids, hvor virksomheder er medafsendere frem for ”stille backing”.
Producent- og innovationsaktører i de respektive klynger skal kunne tilbyde site visits, lab tours og meet-the-expert moduler som en del af erhvervsturismeproduktet. Herunder bør de nationale markedsføringskonsortier indtænkes som samarbejdspartnere.
Skabe fælles klyngefortællinger i international markedsføring. Også her bør man indtænke de nationale markedsføringskonsortier som samarbejdspartnere.
Tilbyde ambassadør toolkits (pitchmateriale, data, argumenter).
Integrere erhvervsklynger aktivt i bids og værtskab.
Det kan på sigt overvejes at etablere et nationalt ambassadørkorps, som på tværs af klynger kan bidrage til kendskabet af Danmark som erhvervsdestination.

Eksempel

I Göteborg har man vist, hvordan konferencer og kongresser kan bruges aktivt til at styrke erhvervsklynger og tiltrække specialiseret arbejdskraft. Inden for life science-området stod en række virksomheder over for et behov for højtuddannede eksperter i forbindelse med planlagt vækst. I samarbejde med forskere ved Göteborg Universitet blev der derfor udviklet en international konference med fokus på netop dette fagområde.

Konferencen tiltrak førende forskere og specialister fra hele verden, som både delte deres viden og fik indblik i de lokale virksomheder og vidensinstitutioners styrkepositioner. Det resulterede i nye rekrutteringer, samarbejde om investeringer og blev en katalysator for udviklingen af den stærke life science-klynge i Göteborg.

Eksemplet illustrerer, hvordan målrettet brug af faglige konferencer og kongresser kan understøtte erhvervsudvikling, talenttiltrækning og international profilering af klyngebaserede industrier. En tilgang, som med fordel kan inspirere danske destinationer og erhvervsklynger.

6.4 International Go-to-Market (GTM)

Danmark har stærke erhvervsmæssige styrkepositioner inden for blandt andet robotteknologi, avanceret produktion, grøn energi, life science, fødevareinnovation og kreative erhverv. Flere EU-regioner arbejder med tilsvarende klynger, eksempelvis Eindhoven (high-tech/robotics), Norditalien (advanced manufacturing), Baden-Württemberg (mobility og green tech), Catalonien (life science) og Dublin-regionen (digital og creative industries). Disse markeder rummer både fagligt match, kommerciel relevans og et voksende møde- og konferencepotentiale).

På denne baggrund anbefales det, at destinationerne fokuserer sine internationale kræfter på tre hovedmarkeder: Tyskland, Sydsverige/Göteborg og udvalgte EU-nichemarkeder, hvor de danske styrkepositioner spejles i tilsvarende erhvervsklynger. Dette skaber mulighed for målrettede partnerskaber, stærkere value propositions og oplagt relevans for afholdelse af møder og konferencer.

For at opnå maksimal gennemslagskraft bør destinationer med beslægtede erhvervsklynger, geografi og/eller produktprofiler samarbejde om fælles markedsføring, fælles salgsmaterialer og koordinerede GTM-aktiviteter.

Udover de erhvervsmæssige styrkepositioner bør der geografisk derfor også ses på muligt samarbejde omhandlende:

Femern-regionen: Lolland-Falster, Sydsjælland & Møn
Øresund-regionen: Helsingør, Nordsjælland
Jyske erhvervs- og messebyer: Herning, Fredericia, Horsens, Viborg/Randers.

Det anbefales således, at destinationer, der deler erhvervsmæssige styrkepositioner, faglige klynger eller geografiske muligheder, med fordel kan lave koordineret internationalt GTM-samarbejde. Dette vil skabe større gennemslagskraft, tydeligere faglige fortællinger med en forøget samhørighed destinationerne imellem Resultatet bliver Danmarks markant stærkere position som møde- og konferencenation på de mest relevante internationale markeder.

Handling

Udvikling af fælles salgskataloger på engelsk, tysk og svensk baseret på de erhvervsmæssige styrkepositioner.
Nationale roadshows til Tyskland og Sverige, hvor flere destinationer præsenteres samlet.
Udvikling af cross-destination møde- og konferencepakkekoncepter, fx ”Øresund Meeting Corridor”.
Koordinerende pressedækninger og partnerskaber med internationale MICE-medier.

Eksempler

Helsingør og Nordsjælland har erfaring med Sverige via Øresundsfærgen. Et oplagt fundament for en fælles GTM-indsats mod Sydsverige og Göteborg.
Lolland-Falster og Sydsjælland-Møn forbereder sig allerede på det tyske marked frem mod Femern. Et stærkt eksempel på strategisk proaktivitet.

6.5 Bæredygtighed og certificering

FOTO: Skjalm Hvide Hotel

Det anbefales, at bæredygtighed fortsat prioriteres som et centralt fokusområde i udviklingen af international erhvervs- og mødeturisme, og at alle destinationer uden en bred certificeringsbase prioriterer dette område som faktor i deres internationale konkurrenceevne. Anbefalingen bygger på, at en stor del af især mødeplanlæggere fra Storbritannien, Tyskland og Sverige efterspørger verificerbare grønne standarder, og at destinationsanalyserne viser, at flere danske destinationer i dag ligger bagud på dette område.

Dette anbefales allerede i den nationale turismestrategi og underbygges yderligere af de udførte interviews, der er gennemført med internationale mødeplanlæggere i udarbejdelsen af markeds- og potentialeanalysen. Her angives bæredygtighed som vigtig eller meget vigtig, når mødeplanlæggerne skal vælge lokationer:

78 % af mødeplanlæggere fra Storbritannien
69 % af mødeplanlæggere fra Tyskland
59 % af mødeplanlæggere fra Sverige
46 % af mødeplanlæggere fra Norge

Selvom nogle danske professionelle mødeplanlæggere oplever, at bæredygtighed ikke er en væsentlig efterspørgselsparameter, og at Danmark generelt betragtes som et land, der ligger foran på området, ændrer det ikke behovet for at styrke indsatsen internationalt. Tallene fra de internationale mødeplanlæggere tydeliggør nemlig, at bæredygtighed er et afgørende parameter for dem.

Handling

Bæredygtighed og certificering skal være en tydelig del af udviklingen af den internationale erhvervs- og mødeturisme. Det betyder, at der aktivt skal arbejdes med reduktion af miljø- og klimaaftryk, grøn produktudvikling, ansvarlige sociale indsatser og klar kommunikation om de bæredygtige tiltag.
Etablere en national anbefaling til certificeringsmodel med relevant support og fx skabeloner.
Udnytte økonomiske støttemuligheder, blandt andet, fra erhvervshusene.
Integrere certificeringsstatus og andre bæredygtighedstiltag aktivt i GTM-materialer og bids.
Skabe en national database over certificerede venues og hoteller.

Eksempler

En række hoteller og venues i de analyserede destinationer arbejder allerede målrettet med certificering og bæredygtighed i deres markedsføring. Disse eksempler bør bruges lokalt til større og bredere opbakning.
Destination Fyn har indledt et bæredygtighedssamarbejde med SDU og OUH. Samarbejdet bygger på en fælles ambition om at gøre Fyn til en forgangsregion for bæredygtig udvikling både inden for turisme, erhverv, sundhed og uddannelse.

6.6 Produktprogrammering

Der savnes et nationalt overblik over destinationernes muligheder indenfor alle dele af erhvervsturismen herunder møder og konferencer, messer, kongresser og belønningsrejser. Formålet er at gøre destinationerne mere synlige for internationale mødeplanlæggere.

Modellen for et sådant nationalt overblik kan med fordel være GuideDanmark, som allerede benyttes af destinationerne i dag, men hvor mulighederne alene beskrives på destinationsniveau. Som det er i dag, skal mødeplanlæggeren vælge destination, inden vedkommende kan se muligheder og inspiration. Hvis disse muligheder og inspiration kunne formidles på et nationalt niveau, giver det mulighed for at markedsføre destinationer overfor den enkelte mødeplanlægger, som mødeplanlæggeren måske ikke allerede er bekendt med.

Muligheder og inspiration er særligt afgørende, når det gælder premium belønningsrejse-oplevelser, med høj brandværdi og international efterspørgsel. Dette segment drives i særlig grad af unikke oplevelser og gerne på mindre kendte destinationer. Det skal dog understreges, at dette marked er særdeles kompetitivt og kræver økonomiske muskler og udholdenhed.

Til inspiration kunne belønningsrejser fx pakketeres således:

Nordsjælland med slottene og badehotelkulturen ”Nordic Heritage Incentive”
Roskilde/Lejre med UNESCO og historiske oplevelser ”Time Travel & Taste”
Sydsjælland & Møn med Dark Sky og natur ”Cosmic Retreat”
Fyn (Svendborg, Ærø og Langeland) med Øhav, maritime fortællinger og herregårde ”Ocean & Manor Escape”
Silkeborg og Syddjurs med Outdoor-first ”Forest & Fjord Executive Reset”
Skagen med lys, kunst og ikonisk natur ”Nordic Light Signature”

Handling

Udarbejde skabeloner til modulpakker, fx ”24 timers retreat”, ”Nature+Meeting”, ”Cultural Evenings”, ”Robotics Experience”, som destinationerne kan benytte lokalt, men som også skaber en fællesnævner for pakkerne, når de skal inspirere mødeplanlæggerne på nationalt niveau.
Tilføje et nationalt niveau til den eksisterende GuideDanmark.
Integrere lokale virksomheder og universiteter i produktpakker som ”value add”.

Eksempler

Skagen har stærke incentive-produkter baseret på natur og kultur, som med fordel kunne pakketeres mod et internationalt publikum og markedsføres på en national platform.
Silkeborg og Mols Bjerge har afprøvede naturbaserede mødeformater, som måske kan danne grundlag for skabelon for sådanne naturdrevne møder og konferencer.

6.7 National standard for international erhvervsturismebetjening

FOTO: Københavns Lufthavn

Tilgængeligheden for internationale mødeplanlæggere til dansk erhvervsturisme kan med fordel øges. Derudover bør det gøres trygt og let for mødeplanlæggerne at vælge Danmark som destination.

Der kan derfor med fordel udarbejdes nogle retningslinjer, skabeloner og modeller, som sikrer en national, ensartet profil, som reducerer friktion for internationale mødeplanlæggere og sikrer kvalitet på tværs af destinationer. Målet er én tydelig standard for services, fra venue-matching og transportflows til bæredygtighed, kulturprogrammer og efter-event-rapportering, som DMO’erne leverer lokalt.

Handling

Udarbejde et værktøj med skabeloner og modeller for præsentation af den enkelte destinations muligheder og tilbud herunder fx servicepakker (venue-matching, transportflows, kulturprogrammer, bæredygtighed etc.)
Etablere one-stop-kontaktpunkter i alle destinationer med faste kvalitetsstandarder på format, svartider etc.
Udvikle fælles pitch-skabeloner og onboarding for internationale mødeplanlæggere.
Tilbyde post-event evaluering som standard (NPS, bæredygtighedsdata, lokal effekt).

Eksempler

Fredericia og Middelfart samarbejder i dag om Messe C med formaliserede kontaktpersoner og shuttle-modeller, som måske med fordel kan anvendes i et nationalt værktøj.
Helsingør og Nordsjælland, som begge har stærke kulturmoduler integreret i mødeprogrammer. Dette er oplagt som inspiration til add-ons mødepakker.
Herning med afprøvede operatør-flows ved megaevents, som kan skabe inspiration for andre destinationer, når det gælder sikkerhed, trafik og frivilligkorps.

6.8 Nationalt datagrundlag for mødeturisme

Markedsføringen og markedsbearbejdningen af erhvervsturismen internationalt kunne drage fordel af et mere datadrevent beslutningsgrundlag. Det anbefales derfor, at der igangsættes indsamling af relevante data fra markedet herunder f.eks. bookingcyklus, økonomiske nøgletal, afledte effekter på andre brancher etc.

Dette kunne med fordel indarbejdes i den eksisterende VisitData-database, som dermed kunne indsamle relevante data for destinationernes videre markedssatsning og -prioritering.

Handling

Tilføje datapunkter med relevans for erhvervsturismen i VisitData-databasen med klare termer (eventtyper, deltagerprofiler, nætter, spend, lead-source etc.)
Implementere standardiseret indsamling i alle destinationer.
Etablere erhvervsturisme-dashboard med filtrérbar visning.
Integrere impact-modeller (økonomi, beskæftigelse, klimaindikatorer etc.)
Tilbyde data-tilbagelevering til partnere (hoteller/venues) for at styrke samarbejde og forecasting.

Eksempler

Herning med en struktureret kapacitetsstyring og event-afvikling kan danne grundlag og inspiration for datafelter og KPI’er.

6.9 Styrket national kapacitet for international erhvervsturisme

For at realisere en langsigtet og målrettet markedsbearbejdning af international erhvervsturisme er der behov for at styrke kapaciteten til at igangsætte og skalere de indsatser, som dokumenteret skaber efterspørgsel: udviklingsforløb, testpiloter, fælles kampagner, fam-trips, målgruppe-specifikke pitches og nye produktspor. Målet er at gennemføre et vedvarende arbejde over tid, hvor indsatser kan planlægges, eksekveres og finjusteres i flerårige forløb på tværs af destinationer og med lokal udførelse dér, hvor effekten er størst.

Den forstærkede indsats er nødvendig, fordi konkurrencen om erhvervsturister og internationale møder er tiltagene både i Europa og globalt. Flere lande investerer målrettet i at vinde konferencer, kongresser og belønningsrejser via nationale ordninger. En nationalt koordineret ramme, med centralt indkøb, administration og lokal levering, vil sikre ensartet kvalitet, tempo i eksekveringen og bedre udnyttelse af ressourcerne. Samtidig giver modellen fleksibilitet til at skræddersy aktiviteter til de destinationer, hvor relevansen er størst, uden at skabe uhensigtsmæssige prioriteringskonflikter.

Det kan derudover overvejes, at de aktører, som direkte får kommerciel fordel af øget erhvervsturisme, herunder hoteller, venues, transportoperatører, restauranter, detailhandel og kulturinstitutioner, bør inviteres ind i et forpligtende partnerskab om medfinansiering af internationale GTM-indsatser. En sådan model vil øge den samlede investeringskraft, sikre bedre afsæt for fælles kampagner og styrke Danmarks internationale konkurrenceevne. Samtidig bygger modellen på kendte danske partnerskabsprincipper, hvilket gør den realistisk og implementerbar på tværs af destinationerne.

Med en styrket kapacitet til at gennemføre det lange seje træk kan Danmark øge sin tilstede værelse i de vigtigste kildemarkeder, reducere friktion for internationale mødeplanlæggere og løfte den samlede konkurrenceevne på tværs af møder, konferencer, kongresser og belønningsrejser.

Handling

Etablere en national koordineret ramme, hvor destinationer tilmelder sig relevante indsatser efter behov (fx kampagner, fam-trips, innovations- og testforløb).
Udarbejde klare, afsætningsnære deltagelseskriterier (målgrupper, KPI’er, milepæle) samt standardiserede skabeloner for pitch, onboarding og post-event evaluering.
Centralisere administration/indkøb for at sikre skala og kvalitet med lokal gennemførsel for maksimal relevans og effekt.
Etablere en co-finansieringsmodel, hvor kommercielle aktører kan bidrage med kontante midler eller in-kind ressourcer mod adgang til fælles markedsindsatser og produktudvikling.
Udvikle et nationalt produktspor-bibliotek, der samler gennemtestede erhvervsturismekoncepter, så destinationer hurtigt kan koble sig på efter relevans.
Gennemføre faste, årlige effektmålinger, der dokumenterer indsatsernes resultater herunder brand awareness og økonomiske effekter for erhvervslivet.

6.10 Forøget opmærksomhed om koncentration af datterselskabsansatte med danske moderselskaber

Danske koncerner med internationale datterselskaber genererer ofte et højt volumen af interne møder, ledelsesbesøg og koordinerende aktiviteter på tværs af lande. Dette skaber en stabil og tilbagevendende efterspørgsel efter møde- og konferencefaciliteter. Samtidig tiltrækker de ofte eksterne samarbejdspartnere, leverandører og kunder fra udlandet, hvilket yderligere øger mødeaktiviteten og internationaliseringen af destinationens erhvervsturisme. Dog har mange af disse virksomheder egne interne mødefaciliteter, som i vid udstrækning vil blive benyttet. På trods af dette vurderes der fortsat at være et betydeligt potentiale for eksterne mødeaktiviteter, særligt ved større samlinger, internationale besøg eller behov, der overstiger kapacitet og faciliteter inhouse.

Nedenstående billede er et Danmarkskort kommuneopdelt, hvor kommuner er farvelagt i røde nuancer med varierende intensitet, mens øvrige områder fremstår uden farvelægning (hvid baggrund med kommunegrænser). Kortet viser de kommuner, der indgår i MeetDenmarks medlemsdestinationer, og som er blevet analyseret i den nationale kortlægning af potentialet for international erhvervs- og mødeturisme. Kortet illustrerer, i hvilke kommuner danske moderselskaber med internationale datterselskaber har hovedsæde. og farveintensiteten viser en relativ koncentration holdt op imod population: des mørkere rød, des højere forhold mellem antal ansatte i disse datterselskaber og kommunens befolkningstal. Lysere rød indikerer en lavere intensitet, dvs. færre ansatte i forhold til kommunens population. Den anvendte data stammer fra et særudtræk udarbejdet af Danmarks Statistik og viser, af diskretionsmæssige hensyn, udelukkende koncentrationen og ikke de specifikke virksomheder bag denne koncentration. Kommunerne uden farve er ikke nødvendigvis et udtryk for, at de ikke besidder hovedsæde til et moderselskab med internationale datterselskaber, men at antallet af moderselskaber er for lavt, og de derfor ikke indgår i statistikken af diskretionshensyn. Helt konkret optræder moderselskaber ikke i statistikken hvis der er under tre totalt set i kommunen, eller hvis to eller et moderselskab besidder over 85 % af samlede omsætning.

Det anbefales, at især de destinationer, der fremstår med en høj koncentration, identificerer og undersøger de pågældende virksomheder nærmere med henblik på at styrke samarbejdet. Det bemærkes desuden, at der særligt i det vest-/midtjyske område ses et større sammenhængende bælte af nabokommuner med høj intensitet.

Destinationsselskaber i områder med høj koncentration af virksomheder med internationale datterselskaber kan udvikle målrettede samarbejder med disse virksomheder, der gør det attraktivt for virksomhederne at afholde møder og interne samlinger udenfor virksomhedens egne mødefaciliteter, men fortsat lokalt i destinationen. Dermed gives der mulighed for, at de internationale medarbejdere får en oplevelse af virksomhedens lokale DNA via lokale oplevelser og fortællinger.

Handling

Udvikle målrettede samarbejder, der gør det attraktivt for virksomhederne at afholde møder i Danmark og uden for egne faciliteter. Eksempelvis ved at koble møder til lokale oplevelser, fortællinger og destinations-DNA.
Udarbejde relevante mødepakker med one‑stop adgang til mødefaciliteter, onboarding-værktøjer, værtskabspakker og skræddersyede services.
Identificere mødeanledninger, hvor interne faciliteter typisk ikke rækker (store samlinger, internationale besøg, teknisk krævende opsætninger) og positionere destinationen som løsningen.
Udvikle virksomhedsspecifikke møde- og oplevelsesforløb, der kombinerer fagligt indhold med lokale kultur- eller naturbaserede oplevelser.
Facilitere samarbejde mellem lokale venues, hoteller og virksomheder for at skabe bedre match og mere skræddersyede løsninger.
Inspirere virksomheder gennem best practice-eksempler som illustrerer, hvordan andre globale virksomheder bruger destinationen aktivt i møde- og onboardingaktiviteter.

Disclaimer: Det er vigtigt at være opmærksom på, at analysen udgør et øjebliksbillede baseret på den tilgængelige viden og data på analysetidspunktet, pr. januar 2026. Indsigterne er målrettet international erhvervs- og mødeturisme uden for de danske storbyer og skal læses inden for dette scope.